Sverige/Saab 340/Tp 100/S 100B Argus

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
F 16 Upplands FF - Uppsala Tp 100 TP
F 16M Bravalla FF Målflygdivision Malmslätt* S 100B Argus (6>2 D) AEW
F17 Sambandsflygrupp Rönneby-Kallinge Saab 340B Plus (Tp100C) FB; leveres 2004
F21 Sambandsflygrupp Luleå/Kallax Saab 340B Plus (Tp100C) FB; leveret 4/04

FF = Flygflottilj.
* Flytter til Uppsala i 2000

AFM 1/97 : Det svenske luftvåben modtog de første 4 af i alt 6 S 100B Argus AEW&C fly ved F 16 Wing, Uppsala 5/11/1997. Er ombygget fra civile Saab 340 fly med Ericsson Microwave Systems PS-890 Erieye radar. De 2 sidste fly leveres inden for 2 år. Et af de nye fly [100004/004] fungerer dog som transportfly uden radar.

WAPJ 27/96 : Det svenske luftvåben modtog sit første af i alt 6 Saab 340B Erieye AEW-fly april 1996, mens det næste eksemplar forventes nov. 1996. Det sjette og sidste eksemplar vil efter planen blive leveret 1999. Typen, som har fået den militære betegnelse S.100B Argus, er forsynet med Ericsson phased-array radar i panel på ryggen.

WAPJ 29/97 : Det svenske luftvåben har for nylig modtaget det første af 6 Saab 340B (S 100B) Erieye AEW-fly [c/n 342, 1002], efterfulgt af det næste eksemplar nov. 1996. Flyene vil i første omgang blive testet ved Malmen luftbase. De sidste fly leveres frem til 1999.

WAPJ 34/98 : Transportflyggrupp under F16 ved Uppsala, men stationeret ved Bromma i Stockholm, opererer bl.a. 1 Tp 100A (Saab 340B) transportfly. Blev leveret i 1989.

AFM 10/93 : Luftvåbnet vil bruge et tidligere RTp.100 [10001] VIP-transportfly til Open Skies-opgaver. Flyet får den nye betegnelse OS.100. Besætningstræning vil starte (703 ved Uppsala aug. 2003, efterfulgt af kameratests ved Nordholz i Tyskland.

AFM 3/04 : Forsvarets Materieladministration har indgået aftale med Saab Aircraft Leasing (SAL) om levering af yderligere 2 Saab 340BPlus transportfly med 30 sæder. Typen skal afløse luftvåbnets 3 Beech 200 King Air (Tp101) forbindelsesfly. De to brugte fly leveres foråret 2004 efter istandsættelse. Et fly vil tilgå Sambandsflygrupp ved F17, Rönneby-Kallinge, det andet til Sambandsflygrupp F21, Luleå/Kallax. Luftvåbnets har allerede 7 fly af denne type i tjeneste. Omfatter 1 TP100A transportfly ombygget til Open Skies-overvågning og 6 S100B AEW-fly med Erieye-udstyr (2 af disse er udlånt til Grækenland).

AFM 6/04 : Luftvåbnets 2 nye Saab 340B Plus transportfly har fået betegnelsen Tp100C. Fly # 100008 (008) vil tilgå F17 ved Rönneby, mens 100009 (009) blev leveret til F21 ved Luleå 15/4/2004.

AFM 12/16 : Det svenske luftvåben råder over 1 Saab 340/TP 100C fly [100008/008] til passagertransport samt 1 TP 100A [100001/001] fly til Open Skies missioner ved Malmen Air Base nær Linköping. Sidstnævnte fly var blevet ombygget i 2004. Desuden bruges 2 S 100D/ASC890 fly forsynet med Ericsson Erieye PS-890 radar til AEW&C opgaver. Alle fly er underlagt 72. Specialflygdivision.Luftvåbnet ønsker at anskaffe nye fly til at medføre Erieye radaren i fremtiden, men der er endnu ikke truffet en beslutning herom.

AFM 12/16 : Et Saab 340 fly [100001] fra det svenske luftvåben blev observeret ved Manching, Tyskland 29/9/2016 under en Open Skies-overvågningsmission. Flyet var kommet i tjeneste 1990 til personeltransport, inden det blev ombygget til Open Skies OS 100 standard 2003. I alt 4 Saab 340 transportfly er i tjeneste ved luftvåbnet med den lokale betegnelse Tp 100.

AFM 10/19 : Det svenske luftvåben modtog oprindeligt 6 S 100B Argus overvågnings- og kontrolfly baseret på Saab 340B/ASC 890 (Airborne Surveillance and Control) forsynet med Saab Erieye radarsystem. To opgraderede S 100D modeller [100003/003 og 100004/004] er fortsat i tjeneste ved 732. specialflygdivisionen. De svenske Argus fly spiller en vigtig strategisk rolle og kan med deres Erieye dække store dele af Østersøområdet. De 4 andre Argus fly var efterfølgende blevet solgt, hvoraf luftvåbnet i hhv. Thailand og Forenede Arabiske Emirater hver modtog 2 stk. Ifølge forsvarskommission skal der anskaffes nye luftbaserede sensorer til afløsning af Argus fra 2025. En kommende ordre forventes at omfatte 3 eller 4 nye fly. Saab's GlobalEye, som er en kombination af Bombardier Global 6000 fly og den potente Erieye ER (Extended Range) radar, er en oplagt kandidat som afløser for Argus, men denne model er muligvis for dyr for det svenske luftvåben. En mulig løsning kunne være at montere Erieye ER på en billigere og mere omkostningseffektiv platform.