Saab J 32 Lansen Sverige

Saab Lansen fra det svenske luftvåben

LANDE
Sverige udfaset

AFM 10/97 : Den 1/7/1997 blev SAAB 32 Lansen udfaset fra frontlinjetjeneste ved det svenske luftvåben efter næsten 45 års tjeneste. Den sidste enhed var Målflygdivisionen (MFD) under Flygflottilj 16 ved Malmslätt. Flyet kan kan føre sin oprindelse tilbage til 1948, hvor designstudier begyndte. Den første prototype [32-1] foretog sin første flyvning 3/11/1952. Var det første supersoniske fly konstrueret i Sverige og i alt 450 fly blev bygget ved fabrikken i Linköping 1955-60. Angrebsversionen A32A [32001>32287] blev leveret fra 1956 til F6, F7, F14, F15 og F17. I 1958 skiftede produktionen til J32B jagerversionen [32501>32620], som leveredes til F1, F4, F12 og F21, mens S32C rekognosceringsfly [32901>32945] gjorde tjeneste ved F11. A32A og S32C versionerne blev udfaset i 1978, mens J32B gennemførte sin sidste flyvning som luftforsvarsjager dec. 1973. Men i 1969 blev et lille antal B-fly ombygget til J32D målslæbefly og J32E EW-fly og disse fortsatte i tjeneste ved Målflygdivisionen under F3 (senere F13M og F16M). Målflygdivisionen blev dannet 1/7/1967 og brugte oprindeligt SAAB S29C og J29F Tunnan jagerfly, men disse blev afløst af Lansen fly i 1971. Enheden har opereret i alt 24 Lansen fly inkl. 6 J32B, 6 J32D og 12 J32E.