Grumman S-2 Tracker USA De Havilland Canada, Canada

Tracker

EUROPA AMERIKA ASIEN AFRIKA
Frankrig Turbo Firecat
Holland udfaset
Italien udfaset
Argentina
Brasilien
Canada udfaset
Peru
Uruguay
USA udfaset
Venezuela
Australien udfaset
Japan udfaset
Sydkorea
Taiwan
Thailand udfaset
Tyrkiet udfaset
 

WAPJ 11/92 : Den japanske flådes Grumman S-2 fly [inkl. 4144] ved 11th Kokutai, Kanoya blev udfaset i midten af 1980'erne. Blev afløst af nye P-3 Orion fly med større rækkevidde.

WAPJ 17/94 : Den tyrkiske flådes flyvetjeneste modtog 8 S-2A og 2 TS-2A Tracker udfasede ASW-fly fra Holland i 1971. Blev senere suppleret med 12 ex-US Navy S-2E modeller. Disse dannede en ASW-eskadrille ved Bandirma med piloter og teknikere fra det tyrkiske luftvåben og elektronikoperatører fra flåden. De oprindelige Tracker fly bliver erstattet eller suppleret med 18 renoverede ex-US Navy S-2E fly. Planer om at forsyne i alt 30 Tracker fly med nye turboprop motorer blev opgivet ultimo 1993 efter at flåden havde modtaget tilbud fra March Aviation, Grumman og Conair. Enheden flyttede til Topel luftbasen 1973, men Tracker flyene blev overflyttet ti det tyrkiske luftvåben i midten af 1970'erne. Flåden har dog beholdt en vis grad af operationel kontrol over typen.

AFM 6/18 : Den tyrkiske flåde modtog 4 brugte S-2A Tracker fly fra Holland 1968. Türk Deniz Hava Komutanligi (Turkish Naval Aviation Command) dannede 301 Filo (301 Squadron) ved Ankara-Etimesgut okt. 1971, som blev forøget til 34 fly gennem anskaffelsen af yderligere S-2E fly fra USA. Mens man afventede levering af de nye fly, blev 301 Filo overført til 6. Ana Jet Üs Komutanligi (6th Central Jet Base Command) ved Bandirma. Blev senere igen flyttet til Cengiz Topel Naval Air Station, Kocaeli. I dag deler flåden basen med det tyrkiske luftvåben. Efter mange års god tjeneste blev typen udfaset 1993 efter tabet af 3 Tracker fly i perioden 1992-93.

AFM 10/19 : Den tyrkiske regering besluttede i 1968 at anskaffe 4 brugte S-2A Tracker maritime patruljefly fra den hollandske flåde. De 2 første eksemplarer ankom til Ankara/Etimesgut luftbasen 28/7/1971 som de første fly ved den tyrkiske flådes flyvetjeneste (Türk Deniz Havaciligi/Turkish Naval Aviation) siden 1947. De 2 sidste fly blev leveret under ceremoni ved 301'inci Deniz Hava Filo Komutanligi (301st Naval Air Fleet Command), Ankara/Etimesgut 18/10/1971. Mens besætninger modtog træning på de første 4 S-2A fly, blev det besluttet at anskaffe yderligere 12 stk. af den mere avancerede S-2E model fra US Navy's beholdninger. Disse fly blev leveret mellem 3/3/1972 og 4/8/1972, hvorefter det blev bestemt at flytte flyene til en ny base nærmere havet. Aug. 1972 blev det besluttet at flytte 301st Naval Air Fleet Command til 6th Main Jet Base Command i Bandirma. Men fra juli 1976 gennemførte flåden sine flyveoperationer fra en permanent base ved Töpel på Marmara-havets østkyst i Gölcük, Kocaelu. Efterfølgende blev antallet af maritime patruljefly forøget til 34 stk. efter anskaffelsen af yderligere S-2E modeller fra USA. Efter leveringen af E-versionen, blev det sidste S-2A fly udfaset 17/9/1986. Men i begyndelsen af 1990'erne begyndte S-2E flyene at lide under større tekniske problemer. Tre fly gik tabt ved ulykker i 1992 og 1993, hvorfor det blev besluttet at trække hele flåden af S-2E fly tilbage fra tjeneste i 1993. Et af disse fly [TCB-850] blev sendt til Turkish Aerospace Industries (TAI) for at blive ombygget til brandslukningsopgaver. Flyet er fortsat i operationel brug ved selskabet, nu kendt som Turkish Aerospace. Flådens maritime patruljeopgaver blev overtaget af 351'inci Deniz Helkikopter Filo Komutanligi (351st Naval Helicopter Squadron).