Taiwan | Northrop Grumman E-2 Hawkeye 
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
6th TC&ASCW (439) | 2 EW&AEW Squadron | Pingtung North | E-2T/K Hawkeye (3/2) | AEW |
AFM 7/95 : Det første Northrop Grumman E-2C Group II Hawkeye AEW-fly blev leveret til Taiwans luftvåben maj 1994. Forventes at blive overført til Taiwan maj 1995 efter træning i USA. I alt 4 fly vil tilgå ny AEW-enhed dannet som led i landets Strong Net luftforsvarsprogram.
WAPJ 39/99 : Den amerikanske regering annoncerede salget af 2 fabriksnye Northrop Grumman E-2C Hawkeye varslingsfly til Taiwan 31/7/1999. Dermed vil Taiwan få en samlet flåde på 6 Hawkeye fly. De 4 E-2T Hawkeye Group II fly (udfasede E-2B varianter fra US Navy opgraderet med APS-145 radar) var de sidste fly produceret ved Long Island, inden produktionen af Hawkeye fly blev overflyttet til St. Augustine, Florida.
AEW 10/04 : Northrop Grumman leverede det første af 2 nye E-2C Hawkeye 2000 varslingsfly 10/8/2004. Det andet fly følger okt. 2004. Luftvåbnet har haft 4 E-2T Hawkeye fly i tjeneste siden 1995 ved 2nd Electronic Warfare (EW) Squadron ved Pingtung North. De nye fly var blevet bestilt juli 1999.
AFM 7/05 : Luftvåbnet modtog yderligere 2 Northrop Grumman E-2T Hawkeye varslingsfly 19/5/2005. Vil slutte sig til de 4 eksisterende E-2T fly ved 20th Electronic Warfare Group/2nd Electronic Warfare Squadron ved Pintung North. Flyene, som er af Hawkeye 2000 (Export)-standard, blev bestilt i 1999.
AFM 6/06 : To nye E-2K Hawkeye 2000 (Export) overvågningsfly [2505 og 2506] kom officielt i tjeneste 15/4/2006 ved Pintung AB. Luftvåbnet har tidligere modtaget 4 E-2T fly, som opereres af 6th Transport and Electronic Warfare Wing/20th Electronic Warfare Group/2nd EW Squadron. De 2 nye fly blev leveret i 2005.
AFM 9/09 : Luftvåbnets 6 Northrop Grumman E-2C Hawkeye overvågningsfly skal opgraderes fra Group II til Hawkeye 2000 eksportstandard frem til 6/2013. Arbejdet udføres af Northrop Grumman Systems Corporation.
AFM 9/10 : To af luftvåbnets E-2T Hawkeye AEW-fly er blevet sendt til USA juni 2010 for at blive opgraderet til E-2CK Hawkeye 2000 standard. Råder over i alt 6 Hawkeye fly ved Ping Tung, inkl. 4 E-2T leveret i 1995 og 2 E-2K leveret i 2005. Northrop Grumman Systems Corporation fik ordre på at opgradere de 4 ældre fly til E-2K standard 21/7/09. Flyene vil bive returneret i ultimo 2011>2013.
AFM 3/12 : Northrop Grumman har leveret de 2 første E-2T Hawkeye AEW-fly tilbage til Taiwans luftvåben efter opgradering til E-2K Hawkeye 2000 standard. Flyene ankom med skib til Kaohsiung 17/12/2011 og fløj til Pingtung North 26/12/2011, hvor de er tilgået 439th Composite Wing/2nd Early Warning Squadron. Luftvåbnet anskaffede oprindeligt 4 E-2T og 2 E-2K fly, hvoraf de 4 E-2T fly opgraderes frem til 2013. De 2 sidste fly forlod landet kort inden leveret af de 2 første.
AFM 5/13 : De 2 sidste opgraderede E-2K Hawkeye 2000 AEW-fly blev returneret til Taiwans luftvåben 9/3/2013. Typen opereres af 439th Composite Wing/2nd Early Warning Squadron ved Pingtung North AB.
AFM 9/18 : Luftvåbnet i Taiwan anskaffede 4 nybyggede E-2T AEW-fly maj 1993 gennem amerikanske FMS-kanaler (Foreign Military Sales). Men deres amerikanske serienumre antyder, at der var tale om brugte E-2B fly. E-2T er lig E-2C Group II Hawkeye versionen, inkl. den avancerede AN/APS-145 (V) radar. Flyene ankom til Taiwan med skib sept. 1995, hvor de kom i tjeneste nov. samme år. 20th Electronic Warfare Group ved Pingtung modtog yderligere 2 E-2 fly (den seneste Hawkeye 2000 variant) maj 2005. Sammenlignet med de eksisterende E-2T fly havde E-2T Hawkeye 2000E en ny central missionscomputer med åben arkitektur baseret på Raytheon Model 940. Desuden blev der installeret 3 nye Advanced Control Indicator Set (ACIS) taktiske arbejdsstationer mv. I okt. 2008 blev der indgået en kontrakt for ombygning af de oprindelige 4 E-2T til Hawkeye 2000 konfiguration for at standardisere typen. Opgraderingen blev varetaget af Northrop Grumman i USA, inden flyene blev returneret til Taiwan i 2 grupper hhv. dec. 2011 og marts 2013. Efter opgraderingen fik samtlige fly betegnelsen E-2K.
SCW 24/12/22 : Et E-2K Hawkeye overvågningsfly [2503] fra luftvåbnet i Taiwan måtte foretage en nødlanding ved Pingtung South Air Base 25/11/2022. Da flyet efter en rutinemæssig mission vendte tilbage til Pintung, blev understellet ikke foldet ud, hvorfor flyet måtte foretage en mavelanding. Inden personer kom til skade ved ulykken, men flyets avancerede elektroniske systemer blev svært beskadiget. Skyldes muligvis en pilotfejl. Det samme Hawkeye fly havde været ude for en lignende ulykke 20/3/1997, hvor flyet blev sendt tilbage til USA for reparationer. Men det blev nødvendigt at anvende et nyt flyskrog fra et eksemplar tiltænkt US Navy. Efter yderligere undersøgelser besluttede luftvåbnet i Taiwan ikke at gennemføre de omfattende reparationer af flyet og i stedet at anvende modellen til træning på jorden og til reservedele. Taiwan havde anskaffet 4 E-2T Hawkeye taktiske luftvarslingsfly (AEW/airborne warly warning) fra USA nov. 1995. Yderligere 2 eksemplarer til Hawkeye 2000 konfiguration blev anskaffet i 2004. De 4 oprindelige fly blev senere opgraderet til Hawkeye 2000 konfiguration. Samtlige 6 fly, som har betegnelsen E-2K, opereres af 2nd Early Warning Squadron under 6th Tactical/Early Warning Wing.
SCW 5/2/25 : Taiwan har anmodet om seks E-2D Advanced Hawkeye radarfly. Det taiwanesiske myndigheder har anmodet USA og levering af seks Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeye AEW-fly (airborne early warning). Disse skal ifølge planen afløse de resterende fem E-2K Hawkeye fly, mens en ekstra enhed skal erstatte et Hawkeye fly, som gik tabt 25/11/2022 efter en landingsulykke. Det kommer ikke som en overraskelse, at østaten ønsker at anskaffe avancerede "over-the-horizon" fly med tanke på den voksende militære aggression fra Folkerepublikken Kina. Antallet af kinesiske krænkelser er vokset stødt og udviklingen af kinesiske stealth-kampfly har forårsaget en voksende bekymring i den taiwanesiske regering. Med denne anmodning ønsker Taiwan at anvende Northrop Grumman's aktive produktionslinje for Hawkeye fly. Producenten bygger pt. Hawkeye fly for Japan og har begyndt produktionen af det første E-2D fly til Marine Nationale (franske flåde) som del af en ordre for tre fly. Den nye E-2D Advanced Hawyeke model repræsenterer et betydeligt teknologisk fremskridt sammenlignet med det taiwanesiske luftvåbens nuværende E-2K variant. Disse blev oprindeligt leveret i 1995 som E-2T, men efterfølgende opgraderinger resulterede i E-2K modellen frem til 2013. De primære forskelle mellem den gamle og nye platform er en avanceret radar og sensorer, som leverer en bedre kapacitet til detektering og sporing af flere mål samtidig. AN/APY-9 radaren har en rækkevidde på 350 sømil og er konstrueret til at detektere små og meget manøvredygtige mål. Taiwan mener, at dette er kritisk i forsvaret mod nye kinesiske stealth-kampfly. Det er uklart, hvornår de flyene vil blive leveret til Taiwan. De franske Hawkeye fly forventes at blive leveret i 2027, mens de ekstra japanske fly –fem ekstra fly ud over den oprindelige ordre for 13 fly – efter planen vil blive leveret i 2028.