Libyen/MiG-21

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- 2 x fighter bomber sqns Gamal Abdel Nasser MiG-21bis/UM -
- 1021 Squadron Tobruk (Okbha ben Nafi) MiG-21MF/bis/UM -
- 1060 Squadron Tobruk (Okbha ben Nafi) MiG-21bis/UM -

EWAP/86 : Det libyske luftvåben modtog 92 MiG-21 jagerbombere. De operationelle omskolingsenheder råder over adskillige MiG-21U kamptrænere.

AFM 2/07 : MiG-21bis og MiG-21UM kampfly er stationeret ved Tobruk-Jamal Abdel Nasser luftbasen.

AFM 12/07+1/08 : 1021 Squadron ved Tobruk (Okbha ben Nafi) opererer MiG-21UM kamptrænere [inkl. fly # 069].

AFM 6/12 : Et MiG-21bis jagerfly [800] blev observeret i det nye libyske luftvåbens mærker ved Tammahint AB, nordøst for Sabha, 3/4/2012.

AFM 10/14 : Libyske oprørere fra Ansar-al-Sharia hævder at have skudt en MiG-21UM kamptræner [069] ned 29/8/2014. Flyet blev opereret af militsstyrker under general Khalifa Haftar og styrtede ned i al-Baida i den østlige del af landet. Piloten blev dræbt.

AFM 10/14 : En MiG-21UM kamptræner [114] fra det libyske luftvåben styrtede ned under forbiflyning ved Tobruk 2/9/2014. Piloten og 2 personer på jorden blev dræbt og 9 andre såret. Ulykken skete under en ceremoni til ære for pilot dræbt 29/8/2014.

AFM 4/15 : Egypten menes at have forsynet det libyske luftvåben med mindst yderligere 2 MiG-21MF kampfly [inkl. 22]. Tre fly [18, 26 og 27] af samme type blev overført omkring nov. 2014 sammen med bevæbning og reservedele. Flyene opererer fra Gamal Abdul El Nasser, Tobruk IAP.

AFM 3/16 : 60 år efter at MiG-21 Fishbed kampflyet foretog sin første flyvning, spiller typen fortsat en vigtig rolle i Nordafrika, hvor Libyens nationale luftvåben (LNAF) har indsat 18 fly i kampen mod terrorisme. Flyene, som blev brugt mod de pro-Gaddafi styrker under borgerkrigen i 2011, patruljerer nu i libysk luftrum samt over de maritime grænser. Har siden maj 2014 været indsat mod Shura Council of Benghazi-oprørerne, libysk Daesh samt det libyske Dawn islamiske regime som del af Operation Dignity.
   Libyen bestilte de første 40 MiG-21PF jagerfly og tosædede MiG-21U Mongol kamptrænere i 1974 til træning af palæstinensiske piloter og dannelse af det palæstinensiske luftvåben i eksil. Under den korte krig mellem Libyen og Egypten i juli 1977 blev adskillige MiG-21 fly skudt ned eller ødelagt på jorden ved Tobruk, da egyptiske Mirage 5 jagerbombere, eskorteret af MiG-21MF jagerfly, angreb libyske luftbaser.
   Libyen bestilte yderligere 50 MiG-21 for at forstærke sit luftvåben og til erstatning af de tabte fly. Størstedelen af disse fly af versionen bis blev leveret 1978-79 og afløste de ældre MiG-21 fly ved 1021 og 1060 Squadrons. I 1982 blev Libyens sidste operationelle MiG-21PF fly overført til Syrien til erstatning af lignende fly mistet under Libanon-krigen mod Israel. Desuden var adskillige MiG-21PF blevet ophugget. Antallet af operationelle MiG-21 ved det libyske luftvåben faldt gradvist i løbet af 1990erne, inden man begyndte at overveje at opgradere de sidste fly til MiG-21-93 standard med BVR-missiler i 1999. I 2006 var 33 MiG-21 fly i tjeneste ved 1021 og 1060 Squadron ved Tobruk, langsomt reduceret til 5 stk. ved Muammar Gaddafis fald okt. 2011.
   Tripoli faldt til oprørsstyrker 20/8/2011, efterfulgt af Sirte okt. 2011. I marts 2011 havde oprørske piloter fra det libyske luftvåben gennemført angreb med deres MiG-21 fly mod pro-Gaddafi styrker over Benghazi. Et MiG-21bis fly [804] blev skudt ned efter take-off fra Benina 16/3/2011 med håndholdt luftværnsmissil. Efter borgerkrigen i 2011 var kun 11 libyske jetfly fortsat operationelle, inkl. 3 MiG-21bis, 3 MiG-21UM, 2 MiG-23MLD, 1 MiG-23UB samt 2 Mirage F1ED og 5 L-39ZO jettrænere. Disse udgjorde grundstammen i det frie libyske luftvåben (FLAF) i Tripoli, Benghazi og Tobruk. Yderligere 5 MiG-21bis og 4 MiG-21UM blev efterfølgende fundet i god nok stand til at blive repareret og vendte tilbage i tjeneste 2012>2013.
   Den internationalt anerkendte libyske regering i Tobruk gennemførte Operation Dignity i maj 2014 for at afvise oprørsstyrkers angreb mod Benghazi. Et MiG-21bis fly [764] styrtede ned i Kuwefiyeh-området 29/7/2014 efter en teknisk fejl under testflyvning, men piloten skød sig ud med katapultsæde. Et MiG-21bis fly [069] styrtede ned nær Tobruk 19/8/2015 og piloten blev dræbt. Et MiG-21UM fly [114] gik tabt 2/9/2015 ved Benghazi og piloten blev dræbt. Heraf havde luftvåbnet kun 2 flyvedygtigge fly tilbage i tjeneste. Men i løbet af okt. 2015 donerede den egyptiske regering 3 MiG-21MF fly samt nogle Mi-8T helikoptere til Libyen.
   Ultimo jan. 2016 rådede Libyens nationale luftvåben over 6 MiG-21bis, 7 MiG-21MF og 5 MiG-21UM ved 1021 Squadron, Tobruk, hvoraf alle undtagen 4 stk. er operationelle.

AFM 5/17 : En MiG-21UM kamptræner fra Libyan National Army Air Force styrtede ned i Suq-al-Hut distriktet ved Benghazi 18/3/2017. Menes at være blevet skudt ned af terroristgruppe med varmesøgende missil under angreb mod jihadist-stillinger. Piloten skød sig ud med katapultsæde.