MD Helicopters MD520/530/Boeing AH-6 USA

MD530 helikopter fra det mexicanske luftvåben

LANDE
Afghanistan 6+12+10 leveret
Argentina
Bolivia 2 MD530F bestilt
Chile
Colombia
Filippinerne
Irak/Kurdistan
Jordan
Kenya 12 MD530 planlagt 2017
Malaysia 6 MD530G bestilt 2016
Mexico
Saudi-Arabien 12? MD 530F bestilt; 24 AH-6I

AFM 12/10 xx: Saudi-Arabien har anmodet USA om 12 MD Helicopters MD-530F lette træningshelikoptere som del af en omfattende våbenkontrakt.

AFM 9/12 : MD Helicopters modtog kontrakt 13/7/2012 for et ukendt antal MD 530F helikoptere til Saudi-Arabien. Bygges ved Mesa, Arizona frem til 30/7/2013. Menes at omfatte de 12 helikoptere til nationalgarden, som blev omtalt i 2010.

AFM 11/13 : Kurdistan Regional Government (KRG) indgik kontrakt med MD Helicopters for 12 nye MD 530F helikoptere 24/9/2013. Helikopterne leveres i fjerde kvartl 2013 og forsynes med NVG-udstyr og kraftig projektør.

AFM 4/14 : Det bolivianske indenrigsministerium har indgået ordre på 2 MD Helicopters MD530F helikoptere til Policia Nacional de Bolivia) 25/2/2014. Forventes leveret i andet kvartal 2014 og skal vedligeholdes af nyt servicecenter ved Santa Cruz.

AFM 9/14 : Det amerikanske forsvarsministerium har bekræftet, at Saudi-Arabien bliver den første kunde til den lette angrebshelikopter AH-6I fra Boeing. Det udenlandske militærsalg for 24 helikoptere blev præsenteret 29/8/2014, men aftalen menes at være indgået sidste år. Boeing havde oplyst nov. 2013, at der var indgået aftale med US Army om levering af AH-6I helikoptere til unavngivet eskportkunde. På det tidspunkt havde både Jordan og Saud-Arabien anmodet den amerikanske regering om helikoptere af denne type. Helikopterne leveres til den saudi-arabiske nationalgarde frem til 31/12/2016. AH-6I er udviklet fra MD Helicopters' AH-6 Litte Bird helikopter, men er forsynet med avanceret teknologi fra Boeing AH-64E Apache kamphelikopteren. Typen er beregnet til nærluftstøtte for landstyrker og kan nedkæmpe kampvogne og andre panserkøretøjer.

FG 17/3/15: Bangladesh, Filippinerne og Malaysia har vist interesse for at anskaffe lette angrebshelikoptere som fx MD Helicopters MD 530G eller Boeing AH-6i.

AFM 2/16 : Det jordanske militærs Special Operations Command er underlagt hæren. Kommandoens luftenheder er organiseret under Prince Hashem Bin Abdullah II Royal Aviation Brigade ved King Abdullah II AB (KA2). Omfatter bl.a. 28 Squadron med 8 MD530F Little Bird lette kamphelikoptere, som blev leveret ultimo 2006.

FG 1/2/16 : Malaysia er blevet den første kunde til den opgraderede G-model af MD Helicopters MD530 med en ordre på 6 bevæbnede opklaringshelikoptere til hæren. Fabrikken ved Mesa, Arizona skal levere den første helikopter i løbet af fjerde kvartal 2016, efterfulgt af resten frem til marts 2017. MD530G, som foretog den første flyvning i 2013, har en højere startvægt på 3,75 tons og en topfart på over 240 km/t. Malaysias helikoptere bliver forsynet med våbenpakke samt elektro-optiske/infrarøde sensorer.

AFM 3/16 : MD Helicopters har modtaget den første kontrakt for sin nye MD530G opklarings/angrebshelikopter. MDHI meddelte 1/2/2016, at Malaysia havde bestilt 6 stk. til hærens flyvetjeneste. Vil blive leveret fra fjerde kvartal 2016 til slutningen af første kvartal 2017. Typen vil blive forsynet med en brugerdefineret våbenpakke, avanceret kommunikationsudstyr og moderne EO/IR sigtemidler. Helikopterne forventes at blive brugt til angrebs-, ISR- og sikkerhedsopgaver til støtte for hærens operationer i Eastern Sabah Security Command (ESSCOM) regionen. Programmet vil blive gennemført i samarbejde med Bumiputra i alle faser.

AFM 9/16 : Den første serieproducerede AH-6i helikopter fra Boeing Defense & Space foretog sin første flyvning ved Mesa, Arizona 27/7/2016. Vil tilgå Saudi-Arabiens nationalgarde (SANG), som er typens første kunde. Boeing havde modtaget den første kontrakt for 24 helikoptere af denne type fra US Army Contracting Command 29/8/2014. Vil blive stationeret ved Khashm Al An flyvepladsen sammen med SANG's andre helikoptere, som også vil omfatte 12 AH-64E Apache Guardian og 24 Sikorsky UH-60M Black Hawk. Jordan indgik hensigtserklæring om anskaffelse af 18 AH-6i helikoptere 12/5/2010, med option på yderligere 6 stk. Men det er endnu ikke blevet bekræftet, om der er blevet indgået en fast kontrakt for disse. Vil tilgå Special Operations Aviation Brigade.

AFM 3/17 : Boeing har indirekte bekræftet, at de første AH-6i lette angrebs- og rekognosceringshelikoptere er blevet leveret til Saudi-Arabiens nationalgarde (SANG). Det første produktionseksemplar havde foretaget sin første flyvning juli 2016, hvorefter helikopteren blev leveret til den første internationale kunde måneden efter. Saudi-Arabien har bestilt i alt 24 helikoptere af denne type, hvortil Boeing modtog den første kontrakt 29/8/2014. Helikopterne menes endnu ikke at være blevet overført til Saudi-Arabien. Vil blive leveret med fly fra Mesa-Gateway Airport, Arizona eller med skib fra Savannah Harbor, Georgia.

FG 4/5/17 : Kenya har anmodet USA om 12 bevæbnede MD Helicopters MD530 helikoptere som del af en FMS-aftale (Foreign Military Sales). Den potentielle aftale, som desuden ville omfatte bevæbning i form af bl.a. kanonpods, raketter og 12,7mm maskingeværer, blev præsenteret af US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) 2/5/2017. Helikopterne ville blive brug til at støtte Kenya's bidrag til African Union Mission i Somalia i form at opklarings- og angrebsflyvninger. Kenya råder allerede over 40 ældre MD500 helikoptere, som er mellem 25 og 37 år gamle. Disse ville blive erstattet af den nye type som del af det potentielle salg, som fortsat mangler godkendelse af den amerikanske kongres.

AFM 7/17 : US Defense Security Co-operation Agency (DSCA) meddelte 2/5/2017, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt salget af 12 bevæbnede MD530F Cayuse Warrior helikoptere til Kenya. Typen vil blive brugt til støtte for den kenyanske hærs operationer mod al-Shabaab samt African Union Mission in Somalia (AMISOM). Aftalen omfatter desuden bevæbning, logistikstøtte og træning. Helikopterne vil desuden afløse Kenya's aldrende MD500D/MD helikoptere, som opereres af 50th Air Cavalry Battalion ved Embakasi AB, Nairobi/Jomo Kenyatta IAP.

AFM 8/17 : Det første parti på 9 Boeing AH-6SA (AH-6i) lette angrebs- og rekognosceringshelikoptere er blevet leveret til den saudiarabiske nationalgarde (SANG). Helikopterne ankom tll Khashm Al-Aan 4/6/2017, som er base for 1st Aviation Brigade. Yderligere 3 eksemplarer fra det første produktionsparti er også blevet overdraget, men bruges til træningsopgaver i USA. SANG har bestilt i alt 24 helikoptere af denne type, hvoraf den første blev accepteret af kunden aug. 2016. Men alle helikoptere var indtil nu forblevet i USA.

AFM 9/17: Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har 20/7/2017 afsløret planer om at anskaffe op til 120 MD530F lette angrebs- og rekognosceringshelikoptere, som skal udruste de væbnede styrker i allierede lande. Helikopterne, som allerede er blevet leveret til Afghanistan og Saudi-Arabien, ville blive anskaffet over en 5-årig periode af US Army's Non-Standard Rotary Wing Aircraft Project Office (NSRWA PO). Typen ville blive forsynet med MEP (Mission Equipment Package), som omfatter FN Herstal Heavy Machine Gun Pod (HMP), samt E-MEP Enhanced-MEP) med 70mm M151 raketter og M274 røgraketter. Andet udstyr ville omfatte elektro-optiske/infrarøde (EO/IR) sensorer.