Agusta A119/AgustaWestland AW119 Koala Italien

LANDE
Finland
Libyen 5 A109 Power bestilt
Mexico
Sydkorea 1 AW119Ke
Uganda

AFM 2/07 : Emergency Medical Services i Libyen har bestilt 5 AgustaWestland A119 Koala helikoptere.

AFM 11/08 : AgustaWestland har leveret en AW119 Koala helikopter til Ugandas politistyrker 8/08.

AFM 11/09 : Sydkorea har bestilt 1 AgustaWestland A119Ke helikopter til det nationale politiagentur 8/09.

AFM 5/10 : AgustaWestland AW119 deltager i konkurrencen om nye rekognoscerings- og overvågningshelikoptere til den indiske hær. En helikopter er nu ved at blive testet, og har allerede vist, at den kan operere i over 6.000 meters højde i Himalaya. Typen vil blive samlet og klargjort lokalt af TataSons, med op til 30 stk. om året fra 2011.

AFM 10/10 : Sydkoreas nationale politiagentur modtog 1 AgustaWestland AW119Ke helikopter juli 2010. Kontrakt blev indgået aug. 2009. Typen er bl.a. forsynet med søgelys og fragtkrog.

FG 15/4/15 : AgustaWestland og Bristow Helicopters har slået sig sammen med 2 andre leverandører for at ersattte den amerikanske flådes 117 Bell Helicopter 206B3 træningshelikoptere med en opgraderet version af AW119. Flåden har siden aug. 2013 evalueret forskellige muligheder for at udskifte sine TH-57 SeaRanger helikoptere, som kom i tjeneste for 47 år siden. Bell stoppede produktionen af 206B3 versionen i 2010, hvorfor flåden står overfor voksende forældelsesproblemer. AgustaWestland/Bristow teamet tilbyder i samarbejde med Rockwell Collins' simulatorer og Doss Aviation's træningstjenester at levere 80-85 AW119 helikoptere over en 4-årig periode. Flådens foreløbige tilbagemeldinger har været positive. I henhold til forslaget vil den ensædede AW119 helikopter blive opgraderet med nye instrumenter mv. AgustaWestland samler AW119 helikopter ved Philadelphia, Pennsylvania. Vil sandsynligvis møde konkurrence fra Airbus Helicopters med LUH-72 Lakota, som er baseret på den tomotorede H-145 helikopter. Denne type er allerede i tjeneste ved den amerikanske hær, hvor den skal afløse en lignende flåde på 180 Bell 206 træningshelikoptere (TH-67). Airbus tilbyder også den lette, tomotorede H-135 samt den enmotorede H-125 som et konventionelt køb.

FG 18/5/16 : AgustaWestland har tilbudt US Navy at levere TH-119 træningshelikoptere, baseret på den kommercielle helikopter AW119Kx, som afløser for flådens TH-57 SeaRanger helikoptere baseret på Bell 206. TH-119 er blevet opgraderet fra Garmin G1000 glascockpit til dobbbelt-display Genesys Aerospace cockpit, som gør det muligt at træne visuel og instrumentflyvning (VFR/IFR) fra begge sæder. Desuden er der plads til et observatørsæde, som kan drejes 180°. Typens forstærkede skids kan udskiftes for at reducere slid i forbindelse med et stort antal landinger. Flåden råder over 117 SeaRanger helikoptere, som er 48 år gamle, ved NAS Whiting Field, Florida. C- og B-modellerne af TH-57 bruges til træning af hhv. visuel og instrumentflyvning. Flåden har siden aug. 2013 undersøgt muligheden for at opgradere hele sit træningsprogram med større brug af computerbaseret instruktion samt avancerede simulatorer. Ifølge forsvarskilder ønsker flåden en let, enmotoret helikopter, men foretrækker at kunne betale på timebasis eller en leasingaftale frem for selv at eje helikopterne. AW119 helikoptere produceres af AgustaWestands fabrik i Philadelphia, Pennsynvania. Samme fabrik producerer ligeledes tomotorede AW139 helikoptere, som tilbydes som en afløser for US Air Force's Bell UH-1N Twin Huey helikoptere. Bell Helicopter har tilbudt flåden sin enmotorede Bell 407GX helikopter med plads til 6 passagerer, mens Airbus Helicopters sandsynligvis vil deltage med den kommercielle H135 helikopter med Turbomeca motor. Lockheed Martin, som ejer Sikorsky, vil sandsynligvis slå sig sammen med en anden leverandør for at tilbyde en komplet træningspakke.

AFM 9/17: Et ukendt land i Asien bestilte 2 AgustaWestland AW119Kx helikoptere fra Leonardo-Finmeccanica under Farnborough Air Show 12/7/2016. Skal samles ved producentens faciliteter i Philadelphia, Pennsylvania i USA. Helikopterne, som leveres i 2017, skal bruges til træningsopgaver.