Nord N262 Frégate Frankrig

Aérospatiale N 262

 LANDE
Angola
Burkina Faso udfaset
Congo
Frankrig
Gabon

ODMA/82: Nord 262 prototype foretog første flyvning 24/12/1962; første Nord 262B produktionsmodel fløj 8/6/1964; første Nord 262A fløj primo 1965; Nord 262C/D Frégate prototype fløj juli 1968; første levering til Armée de l'Air 8/1/1969. Samlet produktion; en prototype; tre præ-produktionsmodeller; 70 Nord 262A, fire Nord 262B; 9 Nord 262C, 24 Nord 262D; produktionen blev afsluttet i 1978. Dette lette transportfly havde sin oprindelse som et design fra Avions Max Holste, som oprindeligt havde produceret MH 250 Super Broussard med stempelmotorer og derefter videreudviklede MH-260 med turbopropmotorer. Holste byggede 10 MH-260 fly, mens Nord (senere sammenlagt med Sud for at danne Aérospatiale) videreudviklede det grundlæggende design med en ny trykkabine med cirkulært tværsnit. De første fire produktionsfly fik betegnelsen Nord 262B, mens den primære produktionsvariant var Nord 262A. Efter dannelsen af Aérospatiale blev Nord 262C og 262D Frégate introduceret, til hhv. kommerciel og militær brug, med kraftigere motorer og højere vægt. Armée de l'Air var den eneste aftager af Nord 262D med anskaffelsen af i alt 24 fly som supplement til seks Nord 262A modeller anskaffet tidligere til lette transport-, forbindelses- og flermotoret træningsopgaver. Fem Nord 262A fly blev senere overført til Aéronavale, som ligeledes selv bestilte 15 stk. i 1967; disse blev ligeledes anvendt som transport- eller træningsfly. Andre militære operatører af Nord 262 omfattede luftvåbnet i Congo, som havde et stk., samt regeringerne i Øvre Volta (to) og Gabon (tre).