Eurocopter (MBB) BO 105 Eurocopter Tyskland Filippinerne Indonesian Aerospace, Indonesien CASA, Spanien

MBB Bo105 helikopter

EUROPA AMERIKA ASIEN AFRIKA
Albanien 12 fra Tyskland
Holland
Spanien
Sverige udfaset
Tyskland udfaset 10/2016
Argentina Føderale politi
Canada
Chile
Colombia
Honduras
Mexico
Peru
Trinidad & Tobago
Uruguay 6 ex-tyske BO-105P
Venezuela PNB
Bahrain
Brunei udfaset 2/2022
Filippinerne
Forenede Arabiske Emirater
Indonesien licensproduktion
Irak
Jordan Public Security Air Wing
Sydkorea
Kenya
Lesotho
Nigeria
Sierra Leone
Sudan
Sydafrika (Ciskei)

IDR 8/86: Det chilenske selskab ENAER (Empresa Nacional de Aeronáutica) har allerede forsynet BO-105 helikoptere produceret af det vesttyske selskab MBB med udstyr og har til hensigt at producere helikoptere af denne type under licens i Chile for landets luftvåben, flåden og hæren samt for politiets luftbrigade. Salg af denne helikoptertype på det civile marked i Chile er under overvejelse.

EWMA/94: Arbejdet på den adrætte BO 105 helikopter startede i 1964 og den første prototype gik i luften 16/2/1967 forsynet med 2 Allison 250-C18 turboshaftmotorer, efterfulgt af yderligere to prototyper, inkl. en forsynet med MAN-Turbo 6022 motor. Til produktionsmodeller blev Allison 250-C20 valgt. Grundmodellerne BO 105C og BO 105CB (introduceret i 1975) kan medføre fem passagerer og en pilot, selvom BO 105CBS er en lidt forlænget version med plads til 6 seks. Deres vigtigste egenskab er den stive GRP-hovedrotor med et smedet titaniumnav uden hængsler. Dette gør BO 105 fuldt luftakrobatisk og adræt i rollen som panserværns/opklaringshelikopter. Foruden produktionen ved Eurocopter Deutschland ved Donauwörth, bliver BO 105 samlet af CASA i Spanien, IPTN i Indonesien og Eurocopter Canada, hvor sidstnævnte har det fulde ansvar for BO 105LS versionen til hot-and-high operationer, som er forsynet med opgraderede Allison 250-C28C motorer. Den tyske hær (Heeresflieger) var langt den vigtigste kunde med anskaffelsen af 100 BO 105M modeller til opklaringsopgaver med betegnelsen VBH (Verbindungs und Beobachtungs Hubschrauber) samt 212 BO 105P til panserværnsopgaver under betegnelsen PAH-1 (Panzerabwehr-Hubschrauber-1). Sidstnævnte er bevæbnet med 6 Euromissile HOT panserværnsmissiler placeret i horisontale rør side-om-side, som kontrolleres med stabiliserede sigtemidler monteret på taget. PAH-1 modellen er genstand for 3 opdateringsprogrammer, hvoraf det første er PAH-1A1 Phase 1, som omfatter nye rotorblade, forbedring afkøling og og luftindtag. Denne kom i tjeneste i 1991. Under overvejelse er PAH-2 Phase 2, som vil omfatte mulighed for natkamp med infrarøde sigtemidler monteret på taget og digitale HOT 2 missiler på letvægtspyloner. Dette skrinlagte program vil muligvis blive genoplivet, hvis den planlagte anskaffelse af PAH-2 Tiger helikoptere bliver reduceret. +++

JAWA 2000/01: IPTN i Indonesien har produceret NBO-105 helikoptere under licens siden 1976.

AFM 1/11 : Venezuela's nationalpoliti (Policia Nacional Bolivariana/PNB) har fået sin egen dedikerede luftstøtteenhed. Menes at have startet sine operationer omkring sep. 2010 med 2 helikoptere, en Bell 427 [PNB-0203; c/n 56033; ex N971RF] og en MBB Bo-105 [muligvis Bo-105CBS-2 c/n S-616; ex YV-O-PM-8). Sidstnævnte var tidligere i tjeneste ved Caracas Policia Metropolitana som PM-8308 og yderligere en Bo-105 menes at være leveret efterfølgende. Enheden opererer primært fra Caracas/La Carlota-Generalisimi Francisco de Miranda AB i området omkring Caracas men vil også dække resten af landet efter behov.

AFM 12/16 : En Bo-105CB helikopter fra det sudanesiske luftvåben styrtede ned i Um Hani-området nær byen Kosti 16/10/2016. En pilot ombord blev dræbt, mens de 2 andre besætningsmedlemmer blev såret. Ulykken skete under flyvning fra Kenana Air Base.

AFM 3/18 : Politiets luftbrigade (Brigada Aérea Policial/BAP) i Argentina's Santa Fe-provins (Policia de la Provincia de Santa Fe) har forsynlig forsynet sine 2 Bölkow helikoptere med nye overvågningssystemer. De lokalt fremstillede FixView FV5AX-HD250 systemer er blevet monteret på Bo 105CBS-4 helikopterne [LQ-ZHO og LQ-GBQ]. Udstyret omfatter kraftige dagslys- og termiske kameraer samt NVG-udstyr.