Pakistan/Cessna 208

AFM 3/16 : To nye Cessna 208B Grand Caravan EX fly menes at være kommet i tjeneste ved den pakistanske hærs luftkorps. Omfatter N546PA [c/n 208B5246] og N548PA [c/n 208B5248], som begge blev slettet fra FAA's (Federal Aviation Authority) register i USA 30/12/2015 efter eksport til Pakistan. Begge fly havde forladt Wichita/Mid-Continent Airport, Kansas 30/11/2015 for at flyve til Moundridge. Den 14/12/2015 fortsatte flyvningen via, Indiana, Vermont og Azorerne.

FG 25/4/16 : Cessna har sikret sig en ordre fra den amerikanske regering for 2 Cessna 208B Grand Caravan EX fly til Pakistan. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium vil flyene blive ombygget til sanitetsopgaver inden levering frem til dec. 2016. Aftalen omfatter desuden 24 måneders støttepakke for hvert fly, inkl. reservedele, værktøj og støtteudstyr samt træning af personel fra den pakistanske hær. Grand Caravan EX flyene, som er forsynet med Pratt & Whitney Canada PT6A-140 motorer, har en rækkevidde på 912 sømil ved 342 km/t og har plads til 10-14 passagerer. Cessna, som er del af Textron Aviation, samler flyene ved Wichita, Kansas.

AFM 6/16 : Cessna Aircraft skal levere 6 nye ambulancefly til den pakistanske hær luftkorps. Flyene, som blev bestilt gennem US Air Force 20/4/2016, omfatter 2 Cessna 208B Grand Caravan EX. Aftalen omfatter desuden en 24-måneders støttepakke inkl. reservedele, værktøj og støtteudstyr til hvert fly samt træning af piloter og teknikere. Flyene leveres frem til 30/12/2016. Hæren modtog sine 2 første Grand Caravan fly dec. 2015.

AFM 6/17 : Det sidste parti af Cessna fly blev leveret til Pakistan's Army Aviation Corps 24/3/2017. Dermed har hæren modtaget bl.a. 2 Cessna 208B Grand Caravan EX fly siden nov. 2016. Typen vil blive brugt til ambulanceflyvninger samt troppe- og fragttransport. Cessna havde modtaget den FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) gennem det amerikanske luftvåben 20/4/2016. Aftalen omfatter desuden reservedele, støttepakke samt træning af piloter og teknikere.