Filippinerne/Bell 412

Enhed Eskadrille Base Type Noter
250th PAW 252nd PS Villamor AB Bell 412EP/SP VIP
205th Tactical Helicopter Wing - diverse Bell 412EP TP

PAW = Presidential Airlift Wing
PS = Presidential Squadron

AFM 5/14 : Filippinerne bestilte 8 Bell 412 kampstøttehelikoptere til luftvåbnet 28/3/2014. De 2 første helikoptere vil efter planen blive leveret aug. 2015, og alle 8 vil være i tjeneste i løbet af 2 år.

AFM 10/15 : Ti nye helikoptere kom formelt i tjeneste ved det filippinske luftvåben under ceremoni ved Colonel Jesus Villamor AB, Pasay City, Manila-Ninoy Aquino IAP 17/8/2015. Omfatter 8 Bell 412EP flerformålshelikoptere, som er blevet leveret løbende siden juni 2015. Blev bestilt gennem Canadian Commercial Corporation 28/3/2014. Omfatter 3 VIP-versioner [inkl. 6687], som er tilgået 250th Presidential Airlift Wing/252nd Helicopter Squadron ved Villamor, samt 5 transportversioner til 205th Tactical Helicopter Wing. Disse skal supplere luftvåbnets eksisterende Huey helikoptere fordelt mellem forskellige baser til transportopgaver, humanitære hjælpeoperationer samt katastrofehjælp.

FG 6/2/18 : Bell Helicopter har sikret sig en ordre for 16 tomotorede Bell 412EPI middeltunge transporthelikoptere til det filippinske luftvåben. Typen vil blive brugt til katastrofehjælp, SAR, passager- og flereformålstransport. Filippinerne har tidligere anskaffet versioner af UH-1 helikopteren, senest 7 Bell 412EP i 2015. Den seneste EPI-version, som leveres gennem Canadian Commercial Corporation, er forsynet med 2 PT6T-9 motorer samt Bell BasiX Pro glascockpit.

AFM 4/18 : Dagen efter indgåelse af en aftale om levering af 16 Bell 412EPI helikoptere til det filippinske luftvåben, har den canadiske regering beordret en undersøgelse af aftalen pga. bekymring over at helikopterne kunne blive brugt til bekæmpelse af oprørsgrupper. Bell Helicopter havde annonceret kontrakten mellem den canadiske regering og det filippinske Department of National Defense (DND) 6/2/2018. De 16 helikoptere ville blive forsynet med avanceret udstyr som del af en moderniseringsplan for de væbnede styrker i Filippinerne. Bell har oplyst, at typen ville blive brugt til nødhjælpsoperationer, SAR samt passager- og fragttransport. Men Canada meddelte, at aftalen ville blive revurderet, efter at det filippinske militær havde oplyst, at helikopterne ville blive brugt til interne sikkerhedsoperationer. Bell 412EPI helikopterne skulle have været leveret primo 2019. Bell har tidligere leveret 8 412EP helikoptere til Filippinerne 2015.